| |
1966
1967
Tingene_ta'r_form
Karrieren_topper Slutningen
En_ny_start
|
|












|
Det hele startede i
landsbyen Grænge, hvor Karsten og Søren voksede op. De var gennem hele
deres skolegang de bedste kammerater, og var stort set sammen i al deres
fritid.
Søren viste tidligt
musikalske evner, og startede allerede som 7 årig med at gå til
violinspil. Han blev dog aldrig den store virtuos, og undervisningen
stoppede omkring 10 års alderen. Violinen blev dog ikke gemt helt af
vejen, den blev ofte anvendt som erstatning for en guitar, når der blev
lyttet til radioprogrammet "Efter skoletid".
Sørens interesse for
musik, smittede åbenbart af på Karsten, som dog var mere interesseret i
det tekniske, altså mere lydkvaliteten, og han havde, med hjælp fra sin
morbror, bygget et overdådigt musikanlæg som enhver teenager ville
misunde ham.
På et tidspunkt, efter
at Søren utallige gange havde medbragt sin violin til Karstens
kælderværelse, anskaffede Karsten en basguitar og en
basforstærker, og dermed var grundlaget for at starte et
pigtrådsorkester lagt.
|
|
Det var helt åbenlyst
at Sørens "akustiske violin-guitar" ikke kunne hamle op med Karstens elbas og
tilhørende forstærker, som han i øvrigt ikke holdt sig tilbage med at
skrue op for, så den store drøm var at få lov til at anskaffe en
elguitar. Men der var det store problem at Søren far, i modsætning til
Karstens forældre, overhovedet ikke synes at det var en go' ide at bruge
penge på at anskaffe.. "noget så latterligt som en guitar, som jo kun
var noget "langhårede abekatte" brugte til at larme med!!!!"
Karsten og Søren havde
luftet deres planer om at starte et orkester for Kaj, som gik i klasse
med Karsten, og han var helt med på ideen. Og da det var en trommeslager
der manglede, ja, så var han "engageret" som sådan.
I øvrigt bestod Kajs
første lilletromme af en gammel banjo, hvor strengene var pillet af !!!! |
|
|
Tilbage til
toppen |
|
|
|
|
Søren manglede stadig
en guitar at spille på, og da det første engagement var i udsigt; en
klassefest hos lærer Camradt, var gode råd dyre, og der blev taget
kontakt til Flemming Eriksen som spillede trommer i kommunens førende
orkester, The Dukes.

The Dukes
Flemming havde også en
guitar som han var villig til at låne ud, og
samtidig forsøge at lære orkestret, som nu også havde fået navnet The
Fiddlers, et par numre. Det var ingen let opgave Flemming blev sat på.
Uden at forklejne hans egne evner ud i det musikalske, så var det en
krævende opgave at lære Søren, som jo kun havde betjent en enkelt streng
ad gangen på violinen, at ta' en akkord på en seksstrenget guitar. For
slet ikke at tale om det næsten umulige i at lære Karsten, som aldrig
havde modtaget nogen form for musikalsk undervisning, den mest basale basgang til Small Faces nummeret: "My minds eye".
The Fiddlers første
engagement blev gennemført, med kun tre numre på repertoiret. Heldigvis
var "publikum" nogle år yngre end orkestermedlemmerne, og vel derfor
knap så kritiske. Og heldigvis blev der afvekslet med grammofonmusik.
Det kan tilføjes at Sørens guitar knækkede et par strenge under
"koncerten". Den første var den dybe E-streng, men det gjorde ikke så
meget for den blev ikke brugt alligevel, men da den anden, H-strengen,
også knækkede, var gode råd dyre, og en papirclips blev rettet ud og
brugt som forlænger af strengen. Det betød at den nok ikke stemte helt,
men helt
ærligt, der var vist ingen der kunne høre forskel. |
|
Det lykkedes for Søren
at anskaffe en brugt guitar, belagt med blåt "voksdug" af mærket
Egmond. Den havde tilhørt rytmeguitaristen Poul Henning Hansen, fra The Dukes.
Prisen var kr. 150,00.
Men før det var kommet
så vidt at
handlen
var blevet indgået, havde Søren måtte overbevise sin far om at han også
kunne spille på den, og det foregik ved at han spillede ”Lille Peter
Edderkop” på én streng, og selvfølgelig uden forstærker.
Dette første
engagement hos lærer Camradt havde givet de unge gutter blod på tanden,
og man indså at der måtte en ”musiker” mere til, for at gi’ den rigtige
”fylde”. Så da Toreby Centralskoles 7. klasser tog på lejrskole til
Bornholm i foråret 1967, benyttede de tre ambitiøse musikere den lange
rejse til at indlede forhandlinger med klassekammeraten Kai Zimmermann,
om at blive det det fjerde medlem af The Fiddlers. Og det første
officielle billede af orkestret blev taget i Brændesgårdshaven.

Man fandt aldrig ud af
om Kai Zimmermann overhovedet kunne spille, for i mellemtiden var The
Dukes gået i opløsning, og man vurderede at det ville kunne gavne The
Fiddlers hvis man i stedet kunne indgå en aftale med en af de mere
erfarne musikere fra Dukes. Så Kai blev fyret igen, uden varsel. |
|
|
Tilbage til
toppen |
|
|
|
|
Der blev indgået en
aftale med Leif Frederiksen, som hidtil havde været singleguitarist i The Dukes, om
at blive ny guitarist i The Fiddlers.
Leif havde inden han sagde ja til
at blive en del af orkestret, nogle aftener ”sneget” sig ned til Toreby
Mejeri, hvor Fiddlers havde øvelokale, for at høre om der også var
grundlag for at ofre sine musikalske evner på sagen.
Nu kom der for alvor
gang i sagerne. Repertoiret blev kraftigt udvidet, og hele orkestret nød
godt af Leifs musikalske evner, ikke mindst evnen til at lære de øvrige
medlemmer de rigtige akkorder og greb på guitarerne.
Orkestret fik hurtigt
nogle engagementer, for det meste hos klassekammeraterne, som netop var
blevet konfirmeret og derfor holdt ungdomsgilder, som var på mode på den
tid. Og honoraret for orkestrets optræden var overkommelig. De spillede
simpelthen gratis, bare for at få lov at optræde.
The Fiddlers blev også hurtigt fast pauseorkester til Toreby
Ungdomsklubs månedlige baller på Toreby Centralskole. Det var hver gang
en oplevelse for de unge gutter at ”mænge sig” med de store, og ikke
mindst at spille på de etablerede orkestres anlæg, som havde en noget
anden dimension end det orkestret selv rådede over. |
|

Man blev en så
integreret del af Toreby Ungdomsklub, at den ugentlige øveaften blev
flyttet fra Kajs forældre på Toreby Mejeri, til ungdomsklubbens lokaler
på Toreby Centralskole. Dette gav af og til anledning til lidt
kontroverser med en lærer, John Petersen kaldet ”Ben Bella”, som boede
som nabo til skolen. Han var ikke begejstret for The Fiddlers musiksmag,
og slet ikke for lydniveauet, og benyttede enhver given lejlighed til at
give udtryk for sine synspunkter. Til gengæld for dette provokerede
orkestret ved at skrue lidt ekstra op, og måske åbne lidt for vinduerne. |
|
|
Tilbage til
toppen |
|
|
|
|
Et af de etablerede
orkestre som spillede i Toreby Ungdomsklub var The Tormentors, som kom
fra Sakskøbing.

De blev The fiddlers store forbillede, og der blev
etableret en venskabelig kontakt. Bl.a. nød Fiddlers godt af en hel del
gode råd og fif fra det etablerede orkester.

Tormentors var også
årsag til at Fiddlers blev engageret til at spille som pauseorkester i
Flower Pop i Holeby. Flower Pop var datidens hotteste spillested på
Lolland Falster, og var etableret i den nedlagte Holeby Bio. Det var også
ved denne lejlighed at The Fiddlers fik sin første egentlige kontrakt.
Ole Mortensen, OM Music, var den der formidlede orkestre til Flower Pop,
og for at det hele skulle være i orden blev der udfærdiget en kontrakt.
Og selv om honoraret for de ca. 2 gange 15 minutters optræden kun var 40
Kr. (fyrre kroner), så var drengene pavestolte og følte sig som
”etablerede” musikere.
Det blev til to
engagementer i Flower Pop, og den anden optræden må vel nok siges at
være højdepunktet i The Fiddlers karriere; nemlig at være
opvarmningsorkester for selveste Young Flowers. Det at få lov til at
spille på Young Flowers abnorme anlæg var et oplevelse for drengene, og
ikke mindst Kaj lever stadig højt på at han har slået på, vel nok
Danmarks berømteste trommeslager, Ken Gudmanns trommesæt. Og det at få
lov at være ”backstage” med disse berømtheder var, på trods af
hashtåger, en oplevelse som stadig lever i hukommelsen.
|
|
The Fiddlers stillede
også op til en konkurrence for lokale amatørorkestre på Guldborgland
Centralskole, og vandt konkurrencen. Der
var kamp til stregen og Fiddlers følte sig ikke sikker på sejren,
man følte sig ”truet” af Sakskøbingorkestret ”Merry go Round”,
men publikums afstemningen gav The Fiddlers sejren.
Konkurrencer var
vejen frem hvis man som pigtrådsorkester ville frem i verden. Derfor
meldte orkestret sig til en landsdækkende konkurrence for
amatørorkestre som Danmarks Radio afholdt. Fiddlers var til
prøveoptagelse (i dag ville det vel hedde: Audition!) på Lille
Næstved Skole. Man indspillede 2 numre, men hørte desværre aldrig
mere fra DR. Der blev dog udsendt et klip på ca. 30 sekunder i
radioen. Hele orkestret var samlet foran radioen hos Kajs forældre
for at høre denne korte sekvens, og var så spændte på at høre
resultatet, at ingen tænkte på at optage klippet på båndoptager. Det
ville i så fald ha’ været det eneste lydklip der fandtes med The
Fiddlers, optaget af professionelle lydfolk.
Den 3. november 1968
stillede The Fiddlers op til LF Mesterskabet i beatmusik på Hotel Baltic
i Nykøbing Falster. Det var impresarioen Carl Christensen, senere
Danmarksberømt som Bingo-Carl, som var arrangør af mesterskabet, og han
havde stillet The Fiddlers i udsigt at han kunne garantere dem mindst et
månedligt engagement på Sjælland, hvis de blev mellem de tre bedste.
Drengene fik blod på tanden, og da der kun var tilmeldt 6 orkestre til
mesterskabet, var chancerne for en god placering til stede. Men i sidste
øjeblik kom flere orkestre til, bl.a. et Nykøbing orkester der hed ”Molly
and her four poisened roses”. Fiddlers drengene synes godt nok de var
temmelig ”flippede”, bl.a. bestod deres sceneoptræden i at de sad og
spiste sukkerroer på scenen. Men ikke desto mindre løb de af med førstepladsen, og
Fiddlers måtte nøjes med en 4. plads. |
|
|
Tilbage til
toppen |
|
|
|
|
LF mesterskabet blev
The Fiddlers sidste optræden. Om det var skuffelsen over den ”dårlige”
placering ved LF mesterskaberne, eller andre ting der gjorde sig
gældende er uklart. Men fakta er at hver især hentede |
|
deres instrumenter og
forstærkere fra øvelokalet, angiveligt for at "ha’ dem hjemme i julen".
Men de kom aldrig tilbage igen, og orkestret blev aldrig mere samlet.
|
|
|
Tilbage til
toppen |
|
|
|
|
Vil The Fiddlers
genopstå ??
Tjaeh !! Nogle vil nok
mene at det er utopi at få en sådan tanke, men det er absolut ikke
lysten de gamle drenge mangler.
Tilblivelsen af denne
hjemmeside, har bragt nogle dejlige minder frem i hukommelsen, og Leif
og Søren startede med at mødes et par gange, for at genopfriske de
gamle numre, og nu har Kaj også fået blod på tanden.
Leif har jo holdt
musikken ved lige i alle årene, men Sørens gamle fingre er blevet lidt
stive, efter ikke at ha' rørt en guitar i 30 år. Men han øver flittigt
på en nyanskaffet el-guitar.
Kaj forsøger sig nu
også på el guitar i stedet for trommerne. Han har spillet en del
akustisk guitar igennem årene, så det falder ham ikke svært. |
|
Som det ses af
billedet herunder hygger drengene sig når de er samlet. Du kan se
flere nutidige billeder ved at klikke på billedet.

Så hvem ved - du har
måske ikke hørt The Fiddlers for sidste gang ! |
|
|
Opdateret
14-08-2006 |
|
|
 |
|
|